torsdag den 31. januar 2013

Koldhævet flutes


Nogle gange når man eksperimenterer med nye opskrifter går det rigtig godt, andre gange skal det justeres flere gange. Mit ønske var at skabe et groft og samtidig luftig flutes, med den seje krumme som jeg så godt kan lide. Det lykkedes ikke helt, brødet smagte godt, men kunne godt have været mere luftigt og få lidt mere salt.
Fuldkornsmel, hvedemel og hvedekerner
1 flutes
1 dl surdej
1 dl hvedekerner - de havde stået i blød i 1/2 dl vand i nogle timer
3 dl fuldkornshvedemel
3 dl hvedemel
1 dl rugmel
Ca 2 dl vand
1 tsk salt
10 g gær

Mel og kerner blandes, og gæret smuldres ud i det. Surdej og vand tilsættes. For mig passede 2 dl helt perfekt. Dejen skal hverken være tør eller klistret. Når dejen virker ok, tilsættes salten
Dejen kommes i en skål smurt i olie og sættes i køleskabet et døgn.

Næste dag tages dej ud, hældes ud på et bord (evt med lidt mel på) og hviler ca 30 minutter hvorefter du tænder ovnen på 230 grader. Hvis du kan bage med damp vælges dette, ellers kommer du bradepanden i ovnen og hælder noget vand i nogle minutter inden bagværket kommer i ovnen.

Dejen deles i 2-3 stykker, og strækker flutene i den længde du ønsker. Jeg gjorde det med nogle drej, så det så tvistet lidt.



Før brødet kom i ovnen.

Som nævnt var jeg ikke helt tilfreds - ville godt have det havde været lidt mere luftigt. Så næste gang, tilsætter jeg i alt 15 g gær, samt 20 g salt og lader brødet hæve noget mere når det tages ud af køleskabet.

Update: næste forsøg var til gengæld super godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)