mandag den 28. januar 2013

Saftige og sunde boller

Til min fødselsdag sidste år, bagte jeg nogle burgerboller til pulled pork. De faldt ikke helt ud som planlagt (hævede ikke så meget). Men min ældste niece, var helt vilde med dem og dybt overrasket over at det var lavet på meget fuldkornsmel. ”De er jo slet ikke tørre, selv om de er sunde” var hendes bemærkning.
Det var med dette i baghovedet denne opskrift blev kreeret. Når jeg bager boller bliver opskriften meget ofte sammensat ud fra om jeg har nogle rester mel, kerner eller mælkeprodukter som skal bruges. Denne gang var det meget bulgur, couscous og creme fraiche som skulle bruges.



ca 15 boller:
Sættes i blød fra morgenstunden :
1 ½ dl bulgur
1 dl couscous (du kan fx. anvende havregryn i stedet for bulgur og couscous)
3 dl vand



Rugmel, fuldkornsmel og durummel

4 dl vand
1 pk. gær
200 g creme fraiche (kan bare erstattes af vand eller et andet mælkeprodukt)
2 ½ dl groft rugmel
2 ½ dl fuldkornsmel
1 dl durummel (som skulle bruges J)
1 – 2 tsk. salt
Ca 2  dl hvedemel

Gær og lunk vand røres sammen, så gæren er fuldstændig opløst. Så tilsættes det evt. mælkeprodukt og derefter kommes de kerne mv. som er sat i blød fra morgenstuden. Efterfølgende kommes alt melet (undtaget hvedemelet i), først når det er æltet sammen kommer jeg salten i.

Når disse boller bages, holder jeg lidt igen med hvedemelet, for at se hvor meget der kan tilsættes. Det afhænger dels af det som er sat i blød fra morgenstunden og hvor meget mælkeproduktet  kan ”suge” af mel. Så det kan varierer fra gang til gang. Derefter æltes dejen godt igennem (jeg bruger ca 8-10 minutter i røremaskinen) inden dejen hæver lunt 1 – 1 ½ times tid.

Efter de er formet til boller, hæver de knap 1 time inden de bages ca 20 minutter ved 230 grader. Det er en høj temperatur, men efter have været på bagekursus hos Miele, bages meget af mit brød  ved en noget højere temperatur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)