mandag den 28. januar 2013

Skyr panna cotta med havtorncoulis

Til en veninde frokost hører en lækker dessert klart til. Men når fire hunkønsvæsner samles i januar måned, er der samtidig en meget stor risiko for mindst en af dem er på en eller anden slankekur. Så da jeg faldt over opskrift på denne opskrift på skyr panna cotta var jeg klart solgt.


Samtidig havde jeg en rest havtorn liggende i fryseren blev brombærcoulis erstattet med havtorn.

Til 4 stk panna cotta:

1,75 dl piskefløde
60 g sukker (jeg brugte ren rørsukker)
1 vaniliestang
1 - 1 1/4 husblas
175 g skyr

Du starter med at lege Mette Blomsterberg med at flække vaniliestangen og blande vaniliekerne samt sukker sammen. Dernæst kommer du det i en gryde sammen med fløden og lader det koge lidt op, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af komfuret og lad det stå at trække lidt (jeg smed kort tid efter i køleskabet og lod det står der et par timer)


Når du er ved at være klar til næste step, udbløder du husblassen i ca 1/2 time. Imens kan du finde de skåle eller glas du vil servere det i. Jeg valgte nogle store dessertvinglas. Det drejer sig om at finde nogle glas/skål med en stor åbning, så du nemt kan komme den færdige panna cotta i. Jeg har forsøgt med champangeglas, men det var meget svært at få panna cotta'en i uden at smøre resten af glasset ind i det.

Lun fløden op igen og fisk vaniliestængerne op. Tilsæt dernæst det vredne husblas og pisk godt. Hvis du er i tvivl om der er kommet klumper, kan du overveje at se selve væsken efterfølgende. Hæld flødeblandingen over skyren (lidt af gangen) og rør godt til.

Du kan nu hælde blandingen i glas/skåle - det tager nogle timer før det er stivnet helt. Jeg overvejer næste gang at lade det stivne i skålen, og når det så er ved være stiv, så at komme det i en sprøjtepose og bruge den til at komme det i nogle champagneglas.

Et par timer efter det var kommet på glas, lavede jeg havtorncoulis.
125 g havtorn
1 spsk sukker
2 dl vand
1 husblas

Igen i blød med noget husblas. Havtorn, sukker og vand bringes i kog, og jeg lod det simre ca 10 minutter. Ind imellem maste jeg godt i bærerne, så det blev godt mast. Så sigtede jeg det, og kom væsen tilbage i gryden, hvorefter husblas tilsættes og der piskes godt.
Nu skal havtornen køles af. Den må hverken blive stiv eller være for varm når du hælder den over. Det plejer at passe med at jeg lader den stå i ca 30 minutter inden det hældes over panna cottaen (som skal være blevet stiv).

2 kommentarer:

  1. Mmmm, det ser godt ud! Er også vild med lettere syrlige panna cotta'er, det klæder fløden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig - og så overrasker mig det faktisk hver gang hvor let det er at lave, og det samtidig ser super flot ud og smager godt

      Slet

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)