mandag den 13. april 2015

Vinter vårhvede boller

Det er noget tid siden jeg første gang så AMO's vårhvede produkter. Men jeg har hver gang fravalgt dem pga jeg synes de virkede lidt dyre og jeg har været lidt skeptiske om de virkelig var så gode som det blev påstået. Men da jeg faldt over dem til halv pris slog jeg til.



Her i påsken var det så tid til at prøve melet - jeg havde købt fuldkorns vårhvedemel og vårhvedemel. Så snart jeg hældte melet ud af posen, var jeg begejstret. Det lyder mærkeligt, men melen virkede faktisk utrolig lækker og blød. Så derfor var jeg meget spændt da jeg tog dejen ud af køleskabet, for at bage bollerne. Dejen havde hævet rigtig godt og virkede utrolig lækker.

Jeg lod dejen stå i min røreskål i køleskabet - da jeg tog dejen ud, var den hævet lige til kanten!


Så derfor glædede jeg mig hele vejen på min løbetur til at komme hjem og sætte tænderne i de frisk bagte boller. Både min kæreste og jeg var vilde med dem. De smager rigtig godt, er luftige, har en sprød skorpe og samtidig mætter de pga indholdet af kerne og fuldkornsmel. Så vi var begge enige om at det ikke var sidste gang jeg købte disse meltyper og endda til fuld pris.

ca 12 boller
500 g vårhedemel
250 g fuldkorns vårhvedemel
100 g knækkede rugkerner
20 g gær
2 dl ymer
1 dl vand
ca 5 dl vand
6 g salt

De knækkede rugkerner sættes enten i blød  mindst 10 timer inden, eller koges op i vandet køler af inden dejen æltes. Uanset hvilken fremgangsmåde du vælger, skal der bruges 1 dl vand.

Dernæst blandes alle ingredienserne - undtaget salten - sammen, hvorefter dejen æltes. Du tilsætte vand til at dejen stadig føles til klæ, men inden dejen bliver alt for flydende. Så tilsættes salten og dejen æltes i 5-10 minutter.

Hæver på køl i 12-24 timer. Jeg hældte derefter dejen ud på et meldækket bordet og skar det i 12 stykker. Dernæst kom jeg dem på min flutes form og bagte dem ved 230 grader i 30 minutter.




Bollerne kan også bruges til en lækker laksesandwich til frokost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)