tirsdag den 28. maj 2013

Banan(kage)muffins

Når man kikker på opskifterne på denne blog, skulle man næsten tro at vi ikke spiste kage. Men det er slet ikke korrekt, af en eller anden grund ender kagen bare tit med at være købekage.

Så da kæresten i sidste weekenden snakkede om banankage, tog jeg ham på ordet. Men idet portion var for stor til blive spist i løbet af weekenden, lavede jeg det som muffins i stedet. Det tog ikke lang tid at få lavet portion - faktisk samme tid som han brugte på at slå græsset :-)



Opskriften er den som jeg normalt anvender, nemlig Arlas. Men idet jeg gerne vil have at banankage smager af banan tilsætter jeg altid noget ekstra banan, og kommer noget ekstra bagepulver i, fordi den ellers ikke hæver så meget.


ca 15 banan muffins:
3 æg
170 g sukker
2 tsk vaniliesukker
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g smeltet smør
2 godt modne bananer
100 g (mørk) overtrækschokolade



Pisk æg, sukker og vaniliesukker sammen, så det bliver godt luftig. Bland mel og bagepulver sammen og vend blandingen forsigtig i sukkermassen. Melet skal vendes i sukkermassen til den forsvinder, men samtidig skal der ikke rørers for så meget at luftet forsvinder fra sukkermassen. Mos bananerne og vend dem i dejen.


Dejen kommes nu i nogle muffinsforme eller i en lille form (fx 1 liter rugbrødsform) og bages ved 175 g i 15 minutter.

Når kagerne er blevet lune dyppes de i smeltet chokolade. Jeg havde valgt at bage i mine silikone muffinsforme, så jeg tog dem ud af formene og valgte at dyppe bunden i chokoladen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)