torsdag den 30. maj 2013

Endnu et lækkert hjemmebagt rugbrød - uden surdej

Når folk spørger mig om der er ikke er en masse ulemper ved selv at bage sit rugbrød, plejer jeg at svare; "det er der da - jeg kan nemlig ikke længere lide købe-rugbrød :-)"




Så derfor kastede jeg mig med stor glæde over en ny portion rugbrød, da vores beholdning i fryseren var ved at slippe op. Som det efterhånden er blevet en vane for mig, bagte jeg to brød. For det som tager længst tid er henholdsvis hævetiden og bagetiden - og den er uændret om der er et eller to brød.
Da jeg samtidig havde en del forskellige rester af både mel og gryn endte opskrift med at bliver sådanne:

1 stk rugbrød
200 g skåret rugkerne
150 g solsikkekerne
50 g hørfrø
50 g seasam frø
4 1/2 dl vand
100 g groft rugmel
100 g fuldkorns rugmel
100 g sigtet speltmel
100 g fuldkorns splelt mel
200 g alm hvedemel
15 g malt mel
10 salt
4 dl kærnemælk
ca 1 dl vand
20 g gær



Jeg lader selve processen strække sig over tre dage, men du kan vælge dels at fordoble gærmængden og dermed ikke lade brødet hæve 12-24 timer i køleskabet. Samtidig kan du også undlade at sætte kernerne i blød i 12-24 timer. Jeg vælge dog at gøre begge dele - iblødsætningen for at være sikker på at der ikke er nogle hårde kerne i brødet, og langtids hævning for at smagsstofferne udvikler sig endnu mere.

Dag 1:
Kerne og frø blandes sammen i en skål og der tilsættes 4 1/2 dl vand. Skålen står på køle i 12-24 timer

Dag 2:
Alle meltyperne blandes sammen og gæren smuldres i melet. Dernæst tilsættes blandingen fra dag 1 samt kærnemælken. Dejen æltes nu sammen og der tilsættes vand til du føler dejen virker ok. Dejen skal virke fast i det, men må samtidig ikke være for tør. For mig passede det med 1 dl. Derefter tilsættes salten og dejen æltes nu i ca 10 minutter.

Dejen kommes i en brødform. Hvis du ikke anvender en prof. form vil jeg klart anbefale at du smører formen enten med ren raps olie, eller med en blanding af rapsolie og smør. Du kan nu vælge at drysse fx havregryn oven på brødet. Brødet skal nu hæve på køle i ca 12-24 timer.

Dag 3:
Når ovnen er på 180 grader sættes rugbrødet ind og det bages i ca 1 1/2 time. Jeg anvender et stegetermometer, og når det når op på 98 grader (efter ca 1 1/2 time), tages brødet ud af formen, og sættes derefter inden i ovnen igen i ca 10-15 minutter. Brødet skal virke hult når du banker på det i bunden.

Der skal nu gå nogle timer inden du kan skære pæne skiver af brødet. Jeg bager brødet om aftnen, pakker det ind i et viskestykke og så smager det super lækkert næste morgen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)