søndag den 5. maj 2013

Nem banan/chokolade cookies

Da vi i sidste uge skulle til konfirmation i Rødovre og efterfølgende miniferie i Stockholm, skulle jeg have brugt nogle af de ting som ikke kunne holde til vi kom hjem. Derfor lavede jeg en omgang banan/chokolade cookies ud fra en opskrift som blev brygget sammen imens aftensmaden blev lavet.




Resultat blev en lækker svampet (men ikke klæg) cookie, som både min og kærestens klart mente skal gentages. De er på ingen måde sukkersøde. Nogle vil måske betragte dem som lidt kedelige i smagen, men jeg er på den anden siden blevet lidt træt at cookies som smager alt for meget af sukker. Idet de ikke flød ud under bagningen (som jeg ellers havde troet) blev formen mere a la boller.



ca 8 banan/chokolade cookies:
2 modne bananer
2 1/2 dl havregryn
1/2 dl fuldkornsmel
50 g groft hakket mørk chokolade (jeg lavede en blanding af 70% og 85%)
25 g groft hakket hakkede nødder (jeg brugte hasselnødder, men mandler kan også nemt bruges)
2 tsk farin

Dejen er blød pga mængden af banan, så jeg anvendte en ske til at forme dejen til kugler ca på størrelse med et æg. Du kan nu vælge at bage dem med det samme, eller gøre som mig - i fryseren med dem.
De smager meget bedre end de ser ud :-)

I frosen tilstand skal de have ca 20 minutter ved 200 grader - hvis de ikke har været frosen vil jeg beregne ca 15 minutter. Som nævnt troede jeg at cookiene flød noget mere ud, men de beholdte faktisk formen. Så derfor endte de mere at ligne boller i stedet for cookies, men det syntes jeg ikke gjorde noget. Næste gang vil jeg bare presse dem lidt flad inden de bliver frosen.

Næste gang vil jeg overveje at tilsætte dobbelt mængde nødder og 1 tsk kanel - men det er ikke strengt nødvendig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)