torsdag den 18. juli 2013

Lækre rabarber muffins

Vores vinrabarber står gemt bag nogle buske og sidst jeg kikkede til vores var der næsten ingen stængler og jeg havde derfor mere eller mindre afskrevet begge planter i år. Da jeg i mandags tilfældigvis kikkede efter blev jeg meget positivt overrasket - få se hvad der gemte sig bag buskene




Der endte med at være over 200 g da de blev renset

Kombineret med at der var æg og marcipan som skulle bruges, blev der bagt en gang rabarber muffins. Resultatet blev en god kombination af det søde i marcipanen og det syrlige i rabarberne. Jeg anvendte ikke alle rabarberne (fik over 200 g ud af høsten), resten anvendte jeg til en meget lille rabarberkompot som skal anvendes oven på skyr. Men næste gang tror jeg at der kommer ca 50 gram ekstra rabarber i portion - men det kræver du er vild med rabarber.

ca 18 muffins:
125 g smør - stuetemperatur
125 g sukker
125 g marcipan - revet
125 g rabarber
250 g hvedemel
3 æg
2 dl skyr (eller cremefraiche)
2 tsk bagepulver
1/2 vaniliestang

Skær rabarberne i små stykker og drys ca en spiseskefuld af sukkeret over dem, så de kan trække imens resten tilberedes.

Leg Mette Blomsterberg med vaniliestangen og lidt af sukkeret. Pisk derefter vanilie, sukker og smør til en luftig masse imens du tilsætte æggene et efter et og derefter skyren. Bland mel samt bagepulver sammen og sigt det i dejen. Derefter vendes den revet marcipan og til sidst rabarberne i dejen Dejen hældes i muffinsforme som fyldes ca 3/4 del.

Bages ved 180 grader i ca 20 minutter.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)