onsdag den 4. september 2013

Snack med nødder og kerner - med stenaldertvist. Evt alternativ til chokorug.



Indrømmet jeg tror ikke der kan findes et mellemmåltid/snack som kan være bedre en chokorug. Men jeg ville godt prøve noget andet søgte jeg rundt på nettet efter noget inspiration. Kravet var at det skulle være forholdsvis nemt at bage, det skulle være sundt og være til at spise på arbejdet (ved pc'en).

Jeg faldt bl.a. over denne her, men var ikke helt vild med det færdige resultat (det manglede klart noget smag). Men det gav mig lidt blod på tanden til at prøve at bage uden mel.

Hvis du har det som mig, og ikke kan se hvorfor rosiner skal tilsættes fx boller og kager, så skal du ikke være bange i dette tilfælde. For rosinerne hakkes meget fint og tilfører kun snacken en behagelig sødme.


ca 36 bar
150 g groft hakket nødder (blanding af mandler, hasselnødder, valnødder, cashenødder mv)
60 g fint hakket rosiner
100 g kokos
250 g græskarkerner
100 g solsikkefrø
100 g sesamfrø
60 g hørfrø
1 dl olie
2 tsk salt
2 tsk vaniliesukker
1 tsk kanel
3 moste bananer (må gerne være meget modne)
5 æg

Hak nødderne (groft), rosinerne (meget fint) og mos bananerne. Hæld resten af ingredinserne (undtaget æg) i skålen og rør imens du tilsætter æggene et efter et. Resultatet er en flydende konsistens, som du enten kan hælde i (smurte) muffinsforme eller en bradepande fordret med bagepapir.


På vej i ovnen

Bages ved 175 grader i ca 20 minutter hvorefter du skærer det ud i den størrelse du ønsker (jeg valgte 6*6).

Det færdige resultat smager bedst koldt, så du må have tålmodighed når det tages ud af ovnen. Tilgengæld er det ikke en snack som du propper i munden og så forsvinder den fluks. Jeg synes det er snack som skal tygges lidt ekstra pga de mange kerner og nødder. Men jeg oplever det som en fordel, for så kommer det sunde nemlig frem - jeg synes at denne bar mætter meget mere (og længere) end en chokorug.

Jeg er ikke i tvivl om at 50-80 gram mørk chokolade vil være super godt i blandingen - men nu var det jo et forsøg på at undgå bl.a. chokoladen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)