mandag den 21. oktober 2013

Nga-cookies - cookies med tranebær og hvid chokolade




Min vietnamesisk kollega Nga spurgte for noget tid siden om jeg havde en god opskrift på cookies med tranebær og hvid chokolade, for dem kunne hun godt tænke sig at bage. Men hun vidste ikke helt hvordan, for det var ikke noget hun havde prøvet før. For i Vietnam er der nemlig ikke samme tradition for at bage som der i Danmark, idet mange ikke har en ovn.



Derfor kastede jeg mig torsdag aften over en portion cookies til hende, som vi kunne få på arbejde i fredags. Opskriften er kun med hvid chokolade, men idet jeg ikke havde nok anvendte jeg halv hvid chokolade og halv lys chokolade.



12 stk
200 g hvid chokolade
150 g hvedemel
150 g sukker
125 g smør (stuetemperatur)
90 g tranebær
1 æg


Hak chokoladen i grove stykker og bland resten af ingredienserne i. Ælt massen sammen til en samlet klump, det kan godt taget par minutter.

Form det til ensartet kugler, jeg brugte en vægt så hver vejede ca 60 gram. Pres kuglerne flade (ca 1 cm i højden). Jeg kom derefter kuglerne i fryserne så de kunne bages fra morgenstunden og spises næsten nybagte på arbejde
Klar til at komme i fryseren

Bages ved 200 grader i ca 11 minutter (pga mine var frosne).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)