onsdag den 20. november 2013

Hjemmelavet mandelsmør



Da jeg havde lyst til at prøve selv at lave nutella efter denne opskrift, men samtidig havde lyst til at give det et ekstra tvist valgte jeg at lave den på mandler i stedet for hasselnødder.



Til ca 2 dl mandelsmør:
200 g mandler
1 snip salt

Jeg valgte først at smutte mandlerne for at være sikker på at få alle skallerne af, men det er ikke nødvendigt. Du kan også vælge at lave smørret med skallerne på.

Tør mandlerne i ovnen ved 200 grader i ca 15 minutter, til de begynder at få lidt farve. Lad mandlerne køle lidt af, hvorefter du begynder at blende dem til smør. Hvis du har en foodprocessor kan lave hele portionen på denne. Jeg har kun en lille minihakker så jeg delte portionen i to. Uanset hvad så tager det noget tid at blende det, for maskinen skal have nogle pauser undervejes. Så jeg blendede et par minutter, holdt pause et par minutter og gentog så processen igen nogle gange.

Da mandlerne var blevet blendet til lækkert mandel mel tilsatte jeg lidt salt og blendede videre. Pludselig kunne jeg begynde at se olien trække ud af mandlerne og efter et par minutter til var der blevet lavet en lækker mandelsmør.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)