fredag den 20. december 2013

Fyldt chokolade med nougatcrunch

Jeg elsker godt fyldt chokolade, dvs der hvor fyldet er noget jeg kan lide. Så hvorfor ikke prøve selv at lave det, var min tanke. Et af mine ynglingsfyld er nougat med hele nødder, men jeg havde lyst til at prøve at lave det med som nougatcrunch i stedet.



Dette er et slut resultat jeg er positiv overrasket over, det smagte rigtig godt. Så det er ligefør der kommer en chokoladesmelter på juleønskesedlen. En ting er sikkert, der skal eksperimenters mere med fyldt chokolade og hvordan man smelter chokolade på den perfekte måde.

Nougatcrunch til 30 stk
100 g nougat (vil bruge 125 g næste gang)
30 g nødder
1 1/2 spsk sukker

ca 275 g chokolade

Smelt chokoladen i en skål over vandbad og hæld det i formene. Du skal hældes den flydende chokoladen lidt rundt i formene så du får det op af siderne. Det overskydende chokolade hældes tilbage i skålen. Kom nu formen i køleskabet til chokoladen er stivnet (ca 15 minutter)

Smelt sukkeret på panden og kom nødder i når sukkeret er smeltet til en gylden farve. Hæld massen over på et stykke bagepapir og lad det køle af. Hak nøddeblandingen groft eller let afhængig af hvor meget crunch du vil have.

Jeg valgte en grov version, hvilket jeg lidt fortrød da jeg kom den færdige blanding i formene, for det giver ikke en pæn flad bund på chokoladen. Men da jeg samtidig godt vil have en crunch effekt, så er det spørgsmål om hvad som er vigtigst.



Smelt nougaet over et vandbad og når det det er smeltet slukket der for vandet og nøddeblandingen kommes i. Nougablandingen må ikke være varm, men skal samtidig være flydende når den hældes i formene.

Der skal være ca 2-3 mm luft i bunden. Kom formene i køleskabet imens du smelter chokolade over vandbad. Fyld formene op med det smeltet chokolade og kom formene på køl en times til så chokoladen er hærdet helt op.

Det er virkelig et arbejde som ikke ser pænt undervejs, men jeg syntes klart at det færdige resultat er rengøringen værd. Brug et viskestykke til at ligge under chokolade formene imens du fylder i, så kan det tage det meste af den chokolade som ellers vil komme på bordet.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)