mandag den 2. december 2013

Julemus spiser hullerne i vaniljekransene

Det er ikke kun Mette Blomsterbergs brunkager jeg er vilde med, også hendes vaniljekranse er blevet et fast indput i julebagningen. Det skyldes meget enkelt at opskriften er både lækker og nem, så der har ikke været grund til at teste andre.




ca 50 stk
1/2 vaniljestang
200 g smør
180 g sukker
1 stk æg
250 g hvedemel
75 g mandler blended til mel

Flæk vaniljestangen og mas kornene med lidt sukker i. Kom det i en skål med resten af sukkeret samt smørret og rør det sammen. Tilsæt mel, mandel samt æg og rør dejen så den bliver samlet.


Hvis du har rigtig gode armkræfter kan du vælge at komme dejen i en stofsprøjtepose med stjernetyl og så direkte sprøjte vaniljekransene ud. Jeg har forsøgt, men kunne på ingen måde få det til at virke. Så hvis du ikke er indehaver af en vaniljemaskine eller lignende, så rul dejen ud i lange stænger af ca en finger tykkelse. Så samle kransene så de har en diameter på ca 5 cm

Bages ved 200 grader i ca 10-12 minutter


2 kommentarer:

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)