onsdag den 18. december 2013

Nem hjemmelavet karamel på kondensmælk


Da jeg ville lave fyldt chokolade med karamel, skulle der laves en portion karamel.

Idet jeg ikke har sukker-termometer, og havde ønske at karamellem skulle laves forholdsvist nemt, så blev det til en omgang karamel lavet på kondensmælk.

Processen er så utrolig enkelt at den klart skal gentages, og næste gang vil jeg klart gøre som flere opfordrer til - koge flere dåser af gangen.

Tag papiret at dåsen med kondensmælk og kom dåsen i en gryde som fyldes med vand. Det er vigtigt at dåsen hele tiden er fuldt dækket med vand. Når vandet er kommet op og koge skruer du så langt ned som muligt - men sådan at vandet ikke går af kog. Dåsen skal koge i ca 3 timer, så tjek ind imellem om der mangler vand.

Hæld vandet fra og lad enten dåsen bliver i gryden eller forsøg at tage dåsen op med en grydelap. Dåsen er utrolig varm, så pas på. Dåsen skal køle af i nogle timer, så den kun er lidt lunken når du åbner for dåsen. Tag karamellen ud af dåsen og kom den i en plastikbøtte som opbevares i køleskabet.

Resultatet er en lækker blød karamel, som smager rigtig lækker. Karamellen kan anvendes i fyldt chokolade, kager, marcipan - kortsagt det er kun fantasien som sætter grænser.

Fyldt chokolade med karamel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)