mandag den 20. januar 2014

Bulgur/couscous brød

En pludselig indskydelse fik mig til at ælte dette bulgur og couscous brød sammen til aftensmaden. Dels ville jeg gerne teste min nye hævekurv og dels syntes jeg vi skulle have noget lækkert brød til aftensmaden. Mange gange vælger jeg også tilsætte brødet hvidløgssmør, men da jeg denne gang også ville anvende brødet som morgenmad i weekenden var det udelukket.


Resultatet blev et lækkert saftigt men også lidt tungt brød, men brødet bliver også lidt tungt når du anvender  kerner, bulgur eller couscous. Fordelen er så til gengæld at brødet bliver mere svampet.

1 brød
1 1/2 dl bulgur
1 1/2 dl couscous
5 dl hvedemel
3 dl kærnemælk
2 dl vand
20 g gær
1 knivspids salt

Gæren smuldres ud i hvedemelet og resten af ingredienserne tilsættes imens dejen æltes godt sammen. Dejen hæver i ca 1 time ved stuetemperatur. Derefter kommer du mel i hævekuren og kommer dejen der i. Dejen hæver nu i ca 2 timer ved stuetemperatur.

Vend forsigtig brødet ud af hævekurven og direkte på bagepapir. Fjern evt mel på brødet (kommer fra hævekurven) inden det kommes i ovnen. Bages ved 200 g i ca 30-35 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)