søndag den 12. januar 2014

Langtidshævet havrebrød

Nu skulle det altså være - nu skulle jeg simpelthen have afprøvet denne opskrift. Det er en opskrift som jeg har haft liggende i rigtig mange år. Det er en side hevet ud fra et blad (kan ikke se hvilket) en gang i midten af 90'erne :-)


Resultatet blev en lækker boller med en sprød skorpe, som mætter rigtig godt. Men hvis du er på jagt efter en mere luftig og let boller er det ikke denne her jeg vil vælge.

ca 20 stk
15 g gær
2 dl lunket vand
1 spsk salt
2 dl durummel
3 dl vand
2 dl A-38
3 dl havregryn
3 dl sigte speltmel
ca 10 dl durummel (jeg brugte 8 dl)
1 spsk olivenolie

1. dag
Smulder gæren i 2 dl durummel og tilsæt det lunke vand og salten. Kom film over skålen, men prik nogle huller i det. Lad dejen stå ved stuetemperatur i 24 timer

2. dag
Tilsæt resten af ingredienserne (undtaget durummelet og olien). Tilsæt durum mel lidt af gangen til dejen stadig virker blød. Ælt derefter olien i dejen og kom skålen på køl (med film over) i ca 12 timer.

3. dag
Hæld dejen ud på et meldækket bord og del den i 20 stykker. Brødet skal hæve i ca 30 minutter. Hvis du som mig er lidt presset kan du springe den hævning over, men husk er så risikerer du til gengæld at bollerne revner under bagningen.

Bages først i 10 minutter ved 250 grader, derefter skrues ned til 210 grader og bages i ca 20 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)