fredag den 10. januar 2014

Lækre seje mini marengs

Måske kan det ikke betragtes som en sund småkage. Men det er en lækker småkage som man ikke spiser mange af pga de er søde, derfor er det den perfekt småkage som kan nippes til hver i januar måned.



Jeg valgte at tilsætte finthakket mørk chokolade til halvdelen af massen, og pynte disse marengs med fint hakket hasselnødder. Resten blev pyntet med fint hakket pistacienødder. Det blev nogle lækre marengs som var sprøde uden på og perfekt klistret/seje inden i. Det er samtidig en god måde at få testet om din ovn bager jævnt. For første portion var ikke bagt jævnt, så næste gang vendte jeg pladen halvejes.

Nu var det lige oven på julemåneden, men ellers kunne jeg også godt overveje at forsøge at lave dem med kanel eller kakaopulver. Desuden tror jeg også at en omgang lakridspulver vil gøre underværker.

ca 40 mini marengs
150 g flormelis
4 æggehvider (eller 1 1/4 dl)
hakket pistacienødder
hakket hasselnødder
10 g hakket mørk chokolade (til en halv portion)


Pisk æggehviderne og flormelis over vandbad til massen er tyk og glat, det tog mig ca 10 minutter. Tilsæt herefter evt hakket chokolade.

Kom massen i en sprøjtepose (eller en plastik pose) og sprøjt massen ud på bagepapir. Marengsen flyder ikke ud, så du kan godt stille dem tæt på papiret. Jeg lavede dem ca 2 cm brede og med toppe på ca 2 cm. Drys derefter med det du ønsker

Ovnen skal være på 120 grader når du stiller dem ind og skru derefter straks ned på 80 grader. Det giver den sprøde skorpe. Skal bages i ca en time. Lad marengsen stå på bagepladen bagefter til de er kølet af. Når de er blevet helt kolde, kan de kommes en dåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)