fredag den 24. januar 2014

Sund snack - dadel-rom-kugler som passer til LCHF

Her i januar måned står den rigtig mange steder på slankekur, men samtidig vil man jo gerne have lidt lækkert. Denne snack er oplagt til en hyggeaften/eftermiddag med en god kop te, og hvis du blot vælger at nyde en enkel eller to så bør det ikke gøre noget for din kur. Endnu bedre er det hvis du erstatter den traditionelle romkugle med denne her når slankekuren er stoppet.

Idet min kæreste elsker romkugler var det oplagt tilsætte romessens til dadelkugler og vende dem i kokos, så var det jo næsten som bagerens. Men du kan også vælge at tilsætte f.eks. lakridspulver, kanel, ingefær mv. Endelig kan du også komme ca 30 g god mørk chokolade i kuglerne.


Resultatet var klart en positiv overraskelse, som der klart skal eksperimenters noget mere med. Jeg syntes klart de smagte bedre end bagerens romkugler



15 kugler
110 g dadler (uden sten) (svarer til 10 dadler)
50 g nødder - jeg anvendte 1/2 hasselnødder og 1/2 mandelmel
2 spsk kokos
1 spsk kakaopulver
1 1/2 tsk romessens
1/2 tsk vaniliepulver (eller 1/2 vaniljestang)
evt kokos eller kakaopulver til at trille kuglerne i

Hvis du har en foodprocessor er det bare i med alle ingredienserne, ellers er det frem med køkkenkniven eller minihakkeren

Jeg valgte at komme først halvdelen af hasselnødderne i minihakkeren og derefter halvdelen af dadlerne. Resultatet blev en lækker blød masse som kom i en skål imens jeg blended resten af nødderne og dadlerne i minihakkeren. Derefter blandede jeg alle ingredienserne sammen i skålen og formede kuglerne.

Rul kuglerne i kokos og stil dem på køl til de skal spises. Du kan også vælge at komme dem i fryseren og så tage dem op efterhånden som de skal spises. De tør op i løbet for en times.

Hvis du har lyst til at synde lidt ekstra, kan du vælge at dybe kuglerne i smelte chokolade.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker altså også daddelkugler - sådan en portion forsvinder som dug for solen :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, vi forsøger dog at begræse os til kun en eller to per dag, for at det stadig skal være sundt :-)

      Slet

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)