fredag den 7. februar 2014

Koldthævet fuldkorns ciabattastykker, lidt a la Claus Meyer

For noget tid siden faldt jeg over en opskrift på ciabattabrød som vistnok fra Claus Meyer, som jo nemt kunne blive til ciabattestykker i stedet for. Men jeg ville gerne have brødet noget sundere hvorfor jeg tilsatte fuldkornshvedemel. Idet fuldkornsmel ikke har samme hæveevne som almindelig hvedemel øgede jeg også mængden af gær.



ca 8 styk
300 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
4 1/4 dl koldt vand
12 g salt
5 g gær

Dag 1 blander du 1,7 dl koldt vand, 5 g gær og 170 g hvedemel sammen og tilsætter 5 g salt. Kom film over dejen og lad den stå ved stuetemperatur i mindst 8 timer (jeg lod den stå i ca 12 timer).

Kom resten af vand, hvedemel, salten samt fuldkornsmelet i fordejen og ælt den godt igennem - min fik ca 10 minutter i køkkenmaskinen. Smør en skål med godt olivenolie og kom dejen i. Dæk igen dejen med film og lad den stå ved stuetemperatur i ca 2 timer.

Hælde dejen på et meldækket bord og skær dejen i de antal stykker brødet som du ønsker.
Der blev også bagt et alminde ciabattabrød efter en anden opskrift - den kommer senere


Bages på bagesten i på grillen eller i ovnen ved 250 grader i ca 20 minutter. Har du ikke en bagesten, så sørg for at ovnen er rigtig godt varm inden du kommer brødet ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)