mandag den 3. februar 2014

Mini chokolademarengs

Det jeg bagte mini marengs sidste gang kom jeg hakket chokolade i og det blev rigtig godt. Så da jeg faldt over dette blog indlæg, var det da oplagt at lave en test version med smeltet chokolade.



Samtidig reducerede jeg portion til kun at være en halv portion. Men da jeg lavede en fejl i første portion og derfor måtte lave en portion til endte det samlet med at blive en hel portion.

Jeg lod den sidste portion få noget ekstra tid for at være sikker på at de var tørre så de kunne opbevares i dåse i nogle uger. Men hvis du ved at de bliver spist i løbet af en dag eller to, vil jeg ikke bage dem de sidste 15 minutter, for så beholder de nemlig en mere svampet midte (men desværre også bund).

ca 20 mini marengs
75 g flormelis
2 æggehvider
50 g  mørk chokolade


Pisk æggehviderne og flormelis over vandbad til massen er tyk og glat. Smelt chokoladen - jeg valgte at gøre det i mikroovnen for første gang. Vendt forsigtig chokoladen i marengsmassen. Du skal ikke rører rundt blot vende det i. Husk at æggemassen skal være pisket godt stiv når du vender chokolademassen i, for ellers risikere du at de flyder for meget ud. Det gjorde mine i første forsøg, så de kom i stedet i nogle små muffinsforme. Men smagte stadig rigtig godt

Kom massen i en sprøjtepose (eller en plastik pose) og sprøjt massen ud på bagepapir. Marengsen flyder ikke ud, så du kan godt stille dem tæt på papiret. Jeg lavede dem ca 2 cm brede og med toppe på ca 2 cm.

Ovnen skal være på 120 grader når du stiller dem ind og skru derefter straks ned på 100 grader. Det giver den sprøde skorpe. Skal bages i ca en time og sluk derefter ovnen og lad dem stå i ovnen en time til.

Lad marengsen stå på bagepladen bagefter til de er kølet af. Når de er blevet helt kolde, kan de kommes en dåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)