fredag den 11. april 2014

Mandelæg med nougat til påskehygge

Lige siden jeg var barn har et af mine ynglings påskeæg været mandelæg - i skarp konkurrence med marcipanæg med nougat.



Da jeg i julen lavede disse chokolademandler fik det også minderne frem om mandelæg. Så hvorfor ikke kaste sig over en nye produktion af disse æg til Påske. Men da jeg samtidig er meget vild med nougat så skulle det erstatte chokoladen. Det blev resultatet slet ikke dårlig af - tvært imod. Det er nogle æg som vil få store problemer med holdbarheden :-)

Ingredienser:
100 g mandler
100 g nougat
2-4 spsk flormelis

Mandlerne ristes i ovnen eller på en pande til de er tørre. Kom mandlerne i en skål og sæt dem på køl (evt til dagen efter). Jeg valgte samtidig at smide skålen i fryseren i ca 10 minutter før nougaten blev smeltet. For nougaten har tendens til hurtigt at blive rigtig blød når du smelter den, så derfor er det godt hvis det smeltet nougat hurtig kommer i kontakt med nogle kolde mandler og kold skål.

Smelt nougaten (evt i mikroovnen), den skal helst ikke blive alt for flydende. Hæld nougaten over de kolde mandler og rør rundt. Når mandlerne har opsuget alt det nougat som de kan, hældes mandlerne i en skål med flormelis. Vend mandlerne rundt i flormelisen til du føler de ikke kan "suge" mere - tilsæt mere flormelis hvis du føler det er nødvendigt. Smulder mandlerne så de ikke hænger sammen og kom dem på en tallerken og stil dem på køl. Så er der nogle lækre mandler til snack i påsken.

Da jeg glemte at få taget et billede af nougaten og mandlerne inden der kom flormelis på, var jeg "nødsaget" til også at få lavet en portion med mandler og chokolade





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)