fredag den 25. april 2014

Sund og lækker bananbrownie - gluten og sukkerfri


Feedback fra testpersonerne til denne brownie som jeg serverede som dessert i påsken, var utrolig positiv. Kagen har den svampet konsistens som brownie skal have, samtidig giver stykkerne af smeltet chokolade en ekstra smags oplevelse.

Hvis du ikke har noget hvid chokolade kan du nemt springe det over. Jeg havde ikke så meget, så næste gang fordobler jeg mængden af hvid chokolade (og reducerer den mørke), for jeg kunne godt tænke mig at få lidt hvidt spild i kagen.


Det er en kage som skal serveres køleskabskold, og den kan nemt tåle at stå et par dage i køleskabet. Så du kan med fordel bage den dagen før.

Lille bradepande
3 god modne bananer
125 g nødder (mandler, hasselnødder, valnødder og hvad du ellers har i skufferne)
125 g mørk chokolade
75 smør
25 g hvid chokolade
50 g kokosmel og 50 g mandelmel eller 110 g mandelmel
1 stang vanilje (eller vaniljepulver)
2 æg
2 spsk kakao
1 dl vand
1 knivspis salt

Pisk smør samt æg sammen og tilsæt vaniljen og kakaopulver. Mos bananerne i af et par gange og pisk vandet i. Tilsæt mandelmel og salt og pisk igen. Vend nødder og chokolade i dejen inden den hældes i en lille bradepande. Jeg anvendte en form på ca 20*35 og det gav en pæn højde på brownien.

Bages ved 175 grader i ca 35-45 minutter. Er en brownie og skal derfor føles svampet når den er bagt.

Jeg valgte at servere den med creme fraiche hvor der var rørt vaniljepulver. En portion softice er jeg heller ikke i tvivl om vil passe super godt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)