mandag den 19. maj 2014

Burgerboller med hvedeknæk



Disse lækre burgerboller skulle bruges til en portion hjemmelavet burgere. Normalt anvender jeg ofte denne eller denne  opskrift til burgerboller. Men da jeg gerne ville arbejde med en fordej, tog jeg udgangspunkt i en opskrift fra Skærtoftmølle, med nogle små justeringer. Resultatet blev en super lækker burgerboller som hverken var for tung eller for papagtig. Så den vil klart blive gentaget og vil også være super gode til sandwich.


ca 8 burgerboller

Fordej
3 g gær
100 g vand
60 g hvedemel

Blandes samme og stilles ved rumtemperatur i mindst 12 timer

I blødsætning
50 g knækkede hvedekerner
50 g kogende vand

Vandet hældes over kernerne som trækker i mindst 12 timer

Dej:
Fordejen
Kernerne (uden evt overskydende væske)
150 g vand
50 g skyr
75 g revet æble (gerne syrligt)
10 g salt
100 g fuldkornshvedemel
100 g Ølandshvede
250 g almindelige hvedemel (

Bland alle ingredienserne sammen og ælte dejen. Jeg æltede dejen om morgnen og lod den stå ved i et koldt rum (10-12 grader) til om eftermiddagen.

Form burgerbollerne og lad dem hæve til dobbelt størrelse. Bages ved 250 grader i ca 15 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)