onsdag den 4. juni 2014

Hjemmelavet hyben te

I sommer og efteråret drikker jeg meget ofte myntete lavet på friske mynteblade. Derfor testede jeg også hybenroseblade og kunne godt lide smagen. Den er ikke lige så kraftig som hibiscus te (som består af halv hibiscus og halv hyben), men et godt alternativt. Da jeg godt ville have smagen af hyben mere markant valgte jeg at tørre nogle hybenroseblade - det blev rigtig godt.



Tag ca 150 friske hybenroseblade og to timer senere har du ca 18 gram tørret hyben te. Din samlet arbejdesindsats er ca 10 minutter.

De plukkede blade renses for evt dyr (hvis du plukker dem ved stranden skal sandet skyldes af) og kommes i ovnen. Jeg gav dem ca 2 timer ved 65 grader varmluft. Jeg kom dem alle samme på samme plade, men hvis du fordeler dem på flere plader, skal de ikke have så lang tid.




Du kan vælge blot at knuse de tørrede rosenblad, jeg valgte at bruge stavblenderen og i løbet af få sekunder var der det flotteste fine hyben te pulver. Jeg opbevarer pulveret i en lukket dåse, og formoder det nemt kan holde sig nogle måneder, men smagen vil dog aftage efterhånden.

Pulveret kan kommes direkte i det varme vand, men værd opmærksom på at så bliver de små stykker blade også i vandet som hvide flager, når farven er trukket ud i vandet. Det påvirker ikke smagen, men visuelt er det ikke så pænt. Så derfor er et teæg eller en tepose en god ide.

2 kommentarer:

  1. Spændende med hjemmelavet te. Når farven trækker ud af bladene, bliver teen så smukt gammelrosa?

    SvarSlet
    Svar
    1. Farven bliver ikke så kraftig igen desværre, for det kunne jeg godt tænke mig. Men det vil også være afhængig af hvor kraftigt du brygger teen.

      Slet

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)