mandag den 16. juni 2014

Rabarbertrifli med rabarberkompot og hybenroseblade



En lækker sommerdessert som næsten laves hver sommer når rabarberne er vokset godt store. Denne gang valgte jeg at pynte med tørret hybenroseblade,  for at give et flot farvespil.



Opskriften på kompoten fra Arla men jeg har ændret lidt i forholdene samt tilsat vaniljesukker. Den oprindelig opskrift indeholder også en hjemmelavet creme, men jeg synes den virker for tung. Derfor anvender jeg cremefine, men du kan også anvende vaniljecreme eller flødeskum. Jeg kan godt lide at det er lidt mere luftigt creme end vaniljecremen er.

Du kan også vælge at bruge rabarberkompotten som tilbehør til koldskål, skyr, havregryn til morgenmad mv.

Trifli til ca 4 personer:
300 g rabarber i ca 5 mm skiver
30- 50 g smuttede og hakket mandler - afhængig af hvor vild du er med mandler
70 g sukker
1/2 dl vand
1 tsk vaniljesukker
2 tsk kartoffelmel
2 tsk vand

120 g makroner
piskefløde/cremefine/rå creme
evt mandler til at pynte med

Sukker og 1/2 dl vand bringes i kog og rabarberne tilsættes. Lad kompoten koge under låg i ca 2 minutter til rabarberne er blevet møre. Tag gryden af komfuret.

Rør kartoffelmel og 2 tsk vand sammen til en jævning og rør det i rabarberne. Vend derefter mandlerne i og lad kompoten køle af.

Desserten kan både laves portionanrettet i glas eller en en stor skål. Kom kompoten, knuste makroner og cremefine i skiftevis - slut gerne af men et tyndt lav cremefine på toppen. Lad desserten trække i ca 1 time inden servering. Lige inden servering dryssede jeg de tørrede hybenroseblad på.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)