mandag den 29. september 2014

Blomkålspandekager

Det er ved at være et års tid siden jeg stødte på blomkålspandekager på diverse blogs. Af en eller anden grund har jeg ikke fået bagt nogle endnu.

Men da vi dels havde en rest blomkål og jeg samtidig manglede noget til madpakken, så blev der bagt blomkålspandekager som tilbehør til aftensmaden. Resultat var rigtig godt, og klart en god måde at få brugt en rest blomkål på.



ca 10 pandekager

350 g blomkål
3 æg
3 spsk HUSK
2 tsk karry
salt og peber
olie til stegning

Hak blomkålet fint i minihakker eller foodprocessor. Bland derefter alle ingredienserne sammen i skål og rør godt rundt.

Varm en pande godt op med lidt olie og kom små klatter dej på panden (ca 2 spsk pr stk) og steg dem gyldne på begge sider.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)