fredag den 5. september 2014

Grove havregrynsmåkager med honning

Nemme, lækre og semi sunde småkager. Det er et perfekt mix i mine øjne. Det er nogle småkager du kan rører sammen på under 5 minutter, så de er oplagte at lave hvis du pludselig bliver lidt lækker sulten.




ca 35 stk
125 g hvedemel
125 g finvalsede havregryn (eller byg/speltflager)
125 g smør
150 g rørsukker
1 1/2 spsk honning
1 spsk vand
1/2 tsk natron

Kom sukker, honning, smør samt vand i en gryde og smelt det. Bland hvedemel og havregryn i en skål. Kom natron i smørblandingen og hæld det straks over melet. Rør blandingen godt sammen.

Sæt små klumpe af dej på bagepapir og tryk dem ned med en gaffel så de ikke bliver for høje. Lav afstand imellem dem, idet de flyder lidt ud. De små klumper jeg lavede var ca 1/2 spsk, næste gang tror jeg at jeg laver dem lidt mindre. For jeg kan godt lide småkager der har en størrelse, hvor man kan nyde et par stykker.

Bages ved 180 g varmluft i ca 10 minutter til de er gyldne. Lad dem afkøle på en rist. Lige når de kommer ud er de meget bløde, men i løbet af nogle minutter bliver de lækre sprøde

De kan opbevares i en tætlukket dåse i lang tid.

2 kommentarer:

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)