onsdag den 3. september 2014

Skagensstykker, bedre end købeversionerne


Da jeg havde bagt det utrolig lækre kernebrød, kom jeg til at tænke på mine ynglings købe-rundstykker (som vi max får en gang om året). Nemlig skagensstykker. Så derfor tog jeg udgangspunkt i opskriften til kernebrødet, da der skulle bages morgenbrød til weekenden. Resultatet blev super godt, et lækkert, luftig og saftig rundstykke.

15-20 styk

100 g rugkerner
75 g hørfrøkerner
75 g solsikkerkerner
150 g vand

450 g koldt vand
550 g hvedemel
100 g rugmel
15 g salt
10 g gær

1-2 dl solsikkekerner til pynt

Sæt kernerne og salt i blød i 150 g vand i et døgn ved stuetemperatur.


Smulder gæren ud i melblandingen samt vand og ælt dejen blank og elastisk. Ælt forsigtig kerne i dejen, inden du kommer dejen i en oliesmurt form. Sæt dejen i køleskabet i mindst 24 timer.

Vend dejen ud på et meldækket bord og skær det ud i de antal stykker du ønsker. Kom solsikkekerne i en skål og pres forsigtig dejstykkerne derned og placer dem derefter på bagepladen så de står på solsikkekerner. Jeg penslede ikke stykkerne for at kerne til at holde fast.

Bages ved 250 grader i ca 15 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)