torsdag den 9. oktober 2014

Havtorn - fra glemt til super food


I sidste weekend blev der plukket og renset havtorn. Det er noget at det arbejde, dels pga de meget små bær helst skal være frossen for at du kan få dem af grenene, men også fordi der er nogle meget store og spidse pigge på grenene.
Det er nogle år siden jeg første gang spiste havtorn. Efter at have nydt synet af dem i nogle år, skulle de prøves. Jeg havde læst på forskellige hjemmesider at de var meget sunde og meget sure. Det sidste kunne jeg ikke forstå da jeg smagte på nogle bær frisk fra busken en vinterdag - og de var lidt søde. Men det lærte jeg sidenhen skyldtes at de have været frossen.

Hvis du smager et frisk og ufrossent bær, bliver du overrasket over hvor syrligt noget kan smage, der er virkelig en grund til at nogle kalder havtorn for Nordens citron.

De sidste år har jeg eksperimenteret med forskellige opskrifter med havtorn fx pana cotta med havtorn topping, muffins med havtorn, fyldt chokolade med havtorn, havtorn saft, havtornsmarmelade, forskellige tærter med havtorn sirup samt kombination af havtorn og gulerødder. 

I sommerferien på Rügen i Tyskland så jeg flere steder at der blev solgt bl.a. is med sanddorn - som er det tyske ord for havtorn. Så derfor kom det fluks på listen over ting som skulle prøves.

Selvom du flere steder kan læse at havtorn er blevet fremhævet som det nye super food, så har jeg manglet lidt inspiration til andre måder at anvende bærret. Helst på en måde så du virkelig får udnyttet den flotte farve som bærret har og den store smagsoplevelse som det giver. Så da jeg læste om en bog hvor opskrifterne kun havde fokus på havtorn, blev jeg meget interesseret. 

Efter at have læst i bogen - "Havtorn - nordens citron" - så har jeg fået inspiration til flere måder at anvende havtorn på. Så næste gang jeg laver havtornsaft, ryger pumlen (resterne af skaller og kerner) ikke ud. Det skal i stedet anvendes i fx bagværk.

Vi er så heldige at have nogle busket med havtorn ved sommerhuset, hvor jeg hvert år klipper et par grene af. Det er de grene vi ville have klippet næste forår pga busken er vokset for stor. Så det virkelig en win win situation.

Efterfølgende klipper jeg grenene i mindre stykker og kommer dem i fryseren. Jeg kommer dem gerne i nogle papkasser eller lignende idet både bær og blade kan drysse af når de ligger i fryseren. Resultatet var efterfølgende ca 800 g renset bær.


Så hvis du her i efteråret har mulighed for at få et par grene med havtorn, så synes jeg klart du skal prøve det. Det færdige resultat er klart arbejdet vejr. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)