onsdag den 8. oktober 2014

Rugbrød med kun rugmel og rugkerner





Det er næste altid det samme rugbrød jeg bager, simpelthen fordi at det lykkes hver gang og vi rigtig godt kan lide smagen. Men indimellem bliver der eksperimenteret og hovedårsagen er ofte at jeg har planlagt at bage, men er løbet tør for nogle af kernerne eller melet.


Denne gang var der kun rugmel og kun rugkernerner i melskuffen, og samtidig skulle brødet bruges inden for et par dage, så kerner fik ikke lov til at stå i blød inden dejen blev æltet. Resultatet var et ok rugbrød, men jeg må indrømme at jeg klart foretrækker at der indgår både hvedemel samt andre kerner i rugbrødet.

1 rugbrød
400 g rugkerner
650 g rugmel
30 g salt
10 g gær
900 g koldt vand
30 g maltsirup
evt havregryn til drys

Smulder gæren ud i rugmelet, og ælt vand og kerner i. Kom til sidst salt i dejen og ælt en ekstra gang. Resultatet er en meget tynd dej, men kerner opsuger en del væske.

Kom dejen i en rugbrødsform, og stil den på køl i 8-36 timer. Stil dejen ud på køkkenbordet ca 2 timer før du skal bage den.

Jeg valgte at drysse lidt havregryn oven på brødet lige inden det kom i ovnen. Bages ved 180 grader i ca 80 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)