fredag den 31. oktober 2014

Små mazarin pyntet med chokolade




Da jeg skulle bage lidt forskellige små tærter, havde jeg noget mørdej til overs. Derfor tog jeg udgangspunkt i de rester af marcipan, æg og andet som jeg havde og lavede også denne lækre mazarintærte. Resultatet blev en meget enkelt og lækker tærte.




Jeg havde kun en meget lille portion mørk chokolade, men næste gang kommer der meget mere chokolade på. Det giver en flot overfalde på tærten, når det er smeltet

ca 4 styk
50 g revet marcipan
25 g flormelis
25 g blødt smør
6 g mel
25 g smuttede finthakket mandler
1/2 æg

10 g finthakket chokolade



Rør marcipan og flormelis sammen. Tilsæt smør, mandler samt mel og rør tilsidst æg i.

Fyldes i ubagt tærtebund og bages ved 180 grader i ca 20 minutter.

Lige når den kommer ud af ovnen kommes finthakket chokolade på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)