onsdag den 5. november 2014

Bagning af kager - typer af kager

Der findes utrolig mange slags kager og der findes faktisk nogle hovedgrupper af kager hvor de mest kende nok er: skærekage, tærte, småkage, tørkage, flødekage og gærkage.



Skærekage:
Rørekage og skærekage er en fælles betegnelse for fx sandkage, drømmekage, muffins, gulerodskage og lagkagebunde. Kendetegnet for kagerne (og bundene) er at det færdige resultat er luftigt og må ikke være tørt. Derved røres ingredienserne sammen på en måde så der kommes så meget luft som muligt i.



Det er ofte forskellige kombinationer af smør, sukke og æg som giver luftet til kagerne, hvorefter mel og smagsstoffer (fx chokolade) forsigtig vendes i dejen for at undgå at det luft som er pisket ind forsvinder. Der nok den type kager du bedst kan bedst kan bage på slumpe idet forholdt mellem fx væske og mel ikke behøver være helt præcist. Samtidig er det kager som godt kan tåle (modsat fx småkager) at få et par minutter til i ovnen.

Mon ikke vi alle stiftet bekendtskab med mange varianter af skærekage på arbejdet, idet den dels er nemt at transportere og samtidig er nemt at bage til mange. Det overraskede mig lidt at opdage at jeg ikke har nogle "rigtige" skærekager på bloggen, men det skyldes ofte at jeg bager dem i mindre portioner og derved næsten altid som muffins. Men fx den lækre chokoladekage med rødbeder eller nogle af alle disse muffins kan klart anbefales hvis du skulle få lyst til at gå igang med bagningen.

Tærter:
Når jeg bager tærter et det ofte meget sæsonbetonet, for når der er jordbærsæson så er det ofte jordbærtærter der bliver bagt osv. Mange betragter en tærte som værende en mørdej med creme og så en eller anden type frugt. Men reelt er der både forskellige typer mørdeje og creme. For mørdejen kan være mere eller mindre sød, bagt med eller ud æg, mandelmel. I nogle tilfælde er det en butterdejsbund der bliver anvendt.

I nogle tilfælde er fyldet bagt sammen med tærte, og i andre tilfælde kommes det ovenpå når tærten er bagt. Samtidig en tærte bages både åben og lukket osv. Så det er virkelig en type kage hvor man kan eksperimentere ud fra hvordan man har lyst til det færdige resultat skal være. Når jeg bager tærter er det ofte til dessert og det kan både være i små miniforme som bliver portions anrettet og i store tærter.

Småkager:
Mange forbinder småkager med julen, men mange typer småkager kan nemt spises året rundt. Der fx shortbread, biscotti og florentinere.

Generelt er småkager små kager med meget lidt (hvis overhoved noget) væske i dejen, men til gengæld er der store mængder af sukker og smør i dejen. Det er også ofte krydret kager idet der tit anvendes citronskal, kanel, ingefær, kardemomme eller tørrede bær.

Efter at jeg er begyndt at bage meget, et det en type kage som jeg bager meget ofte. Det er nemt at lave en lille portion som kan testes og så kan jeg rigtig godt lide spise småkager.


Tørkager:
Det er snitter (fx hindbærsnitte og makronsnitte), napoleonshat og linser. Personligt er jeg ikke vild med navnet, for det giver indtryk af at der er tale om tørre og kedelige kager. Men det er der ikke, med mindre du er uheldig og købe nogle af de tørkager som bageren har haft liggende i flere dage.

Tørkager er ofte dyre kager, og det skyldes de råvarer som bliver brugt og kvaliteten af dem. Først og fremmest smør, chokolade og nødder.

Selvom kagerne har et højt indhold af smør, skal de ikke opbevares på køl. Så forsvinder sprødheden nemlig. Smør som har været i ovnen og derved er blevet opvarmet, harsker langsommer end frisk smør. Så det kan nemt opbevares i en pose ved stuetemperatur - men naturligvis ikke i direkte sollys. Jeg har bagt flere varianter af tørkager, og favoritten er klart kærnemælkshorn


Flødekager
Flødekager (som nok mere korrekt burde kaldes for "kager med fløde") er fx napoleonskage, medaljer, walesstang, gåsebryst. Flødekagerne har ikke så gamle historie som fx skærekager. Det var først da køleskabene blev almindelige hos bageren og ismejeriet, at disse typer kager og fløde var tilgængelig til en pris og kvalitet som alle havde råd til.

Modsat skærekager så skal flødekager spises frisk, for ellers er der meget stor risiko for at kagens sprødhed forsvinder pga nærkontakt med fløden.

Indrømmet så er der endnu ikke nogle flødekager på min blog, det skyldes ikke at jeg ikke kan lide dem. Men at jeg lige nu hellere vil prøve at bage andre typer kager.

Gærkager:
Det er fx wienerbrød og kaffebrød. Fælles for gærkager er at de ofte er mindre søde end andre typer af kager, samt at de helst skal spise få timer efter at de er blevet bagt. For ellers forsvinder det lækre ved kagen, og det bliver i stedet en tung og blød kage. Men disse typer af kager kan kommes i en pose, og så blot lunes lige inden de skal spises, så er de næsten som nybagte.

Normalt betragtes gærkager som billige kager, idet der ofte ikke tilsættes en masse dyre produkter (fx smør og nødder). Dog med undtagelsen af wienerbrød, som nemt er meget rig på smør.

Det er ikke så meget jeg endnu har gjort i bagningen af wienerbrød og andre gærkager. Men jeg har bl.a. bagt nogle rigtig lækre kanelsnurre og der stå både bagning af den klassiske trekants wienerbrød og croissant på min "ønskeliste over kager som skal bages"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)