fredag den 21. november 2014

De klassiske småkager til julen



Julen er lige med hygge og traditioner. Så mon ikke vi alle har det lidt på samme måde, at det næsten altid er de samme typer småkager der bliver bagt. Men da jeg godt kan lide at prøve lidt nye opskrifter eller tviste de klassiske, kommer jeg altid i problemer til jul. For det skal jo næsten altid være "som det plejer".


Kombineret med at de småkager som bliver bagt, skal blive spist og blive nydt med god samvittighed, så har jeg de sidste par år valgt et kompromis. Nemlig at der bliver bagt to klassiske småkager i en lidt størrelse mængde og så bliver der leget med lidt forskellige opskrifter i nogle meget mindre mængder. Da både kæresten og jeg har nogle kollegaer som værdsætter en portion hjemmebagte småkager, så plejer vi ikke at have problemer med at få dem spist op.

Jeg kan godt lide julehyggen og alt hvad der hører til, men jeg synes også det kan starte lidt for tidligt. Så derfor skal jeg helst hen til slutningen af november inden jeg kaste mig over bagningen. Til gengæld så indførte jeg sidste år nogle småkager til Mortensaften som dufter lidt af jul.

Da jeg har meldte mig til en blogudfordring med temaet "Nordisk Jul", så får bagningen i år lidt et nordisk tvist. Efter lidt søgning på nettet efter klassiske norske og svenske småkager faldt jeg over en opskrift på norske smult kager som jeg vil prøve at bage. De ligner (på billeder) en småkage som mine forældres nabo altid bagte til jul da jeg var barn (og har søgt efter opskriften på i lang tid). Så det bliver lidt spændende at prøve.

I år er det planen at der skal bages:

  • Brunkager - Mette Blomsterbergs med et tvist af Mette
  • Vaniljekranse - også Mette Blomsterbergs
  • Smultre kager (blogudfordingen)
  • Spiecer almindelige - vil dog justere lidt i opskriften så der (måske) indgår lidt hvid hvedemel
  • Fedtebrød  - som er en af mine ynglingssmåkager, hvis den bliver bagt rigtigt  og der ikke kommer for meget glasur på
Hvilke småkager stå på din bageliste til julen?

2 kommentarer:

  1. Jeg bager bla. vaniljekranse, klejner, jødekager og specier i år. Det skal nok bare være dobbelt portion i år, ellers holder de ikke helt til jul :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overvejer også kraftig om der skal bages jødekager :-) og ja det kan nogle gange være svært at få dem til at holde til jul

      Slet

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)