torsdag den 13. november 2014

Kokostoppe med vanilje og nougat




Det er virkelig en af de mest nemme kager/småkager (fra start til slut går der ca 30 minutter og du skal kun lave noget i ca 5 minutter). Samtlige er resultatet utrolig lækkert. Da jeg bagte en en portion kokostoppe, valgte jeg i nogle af dem  at kom et stykke nougat i hver makron i stedet for at dyppe dem i chokolade efter de var blevet bagt. Resultatet blev en rigtig lækker makron som var rigtig god, men en sød overraskelse i midten.



ca 10-16 stk
kornene af en vaniljestang
250 g rørsukker
250 g kokosmel
3 æg
evt chokolade eller nougat

Rør kokosmel, æg, vanilje og sukker sammen i en skål og lad det stå dækket på køkkenbordet i ca 15 minutter så kokosmelet suger væsken fra æggene.

Kom ca en halv spiseskefuld fyld på bagepladen og tryk den flad. Kom en stykke nougat eller chokolade på. Kom en halv spiseskefuld fyld oven på og pres sammen sådan at du ikke kan se chokoladen/nougaten.

Form med fingerne 10-16 toppe (afhængig af hvilken størrelse du ønsker). Dyp fingerne i en skål med vand hver gang du har formet en top, så hænger massen ikke så meget på fingerne.

Bages ved 175 grader varmluft i ca 16 minutter til de begynder at blive gyldne. Toppene kan evt dyppes i smeltet chokolade når de er blevet afkølet.

Opbevares i en tætlukket bøtte. Jeg har altid lært at du skal kommet lidt frisk lyst brød i bøtten, så opsuger kokostoppene noget af væsken derfra. Resultatet er at brødet bliver rigtig tørt og toppene er stadig lækre. Men uanset hvad så skal de spises inden for 1-2 uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)