mandag den 10. november 2014

Kokostoppe/makroner uden æg - men med banan

"Kan man ikke", er nogle gange tanken når jeg går i gang med at bage. Denne gang var det at bage kokosmakroner med banan, idet jeg ikke havde æg. Som sagt, så gjort.


Jeg tog udgangspunkt i min normale opskrift på kokosmakroner - en meget nemt og lækker opskrift som jeg er blevet rigtig vild med. Æggene blev erstattet med banan og mængden af sukker blev reduceret idet bananerne var godt modne og dermed søde.

Smagen af banan trænger naturligvis igennem, men det synes jeg ikke er et minus. Kagerne skal også helst spises samme dag (eller senest dagen efter) idet de er meget bløde i det.

ca 12 stk
3 banan
150 g kokos
125 g rørsukker

Mos bananerne godt samme med de andre ingredienserne i. Lad det hele stå i ca 15 minutter inden du former de små toppe.

Bages ved 180 grader i ca 18 minutter til de bliver gyldne. De er meget bløde lige når de kommer ud af ovnen, men det forsvinder lidt når de bliver afkølet




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)