søndag den 2. november 2014

Lækkert kernebrød med grahamsmel



Flere gang i løbet af sommeren og her i efteråret har det stået på det lækre kernebrød som tilbehør til grillmaden og Skagensstykker til morgenmad.

Da der igen skulle bages en ny portion, valgte jeg at ændre på mængden af kerner. Da jeg samtidig var løbet tør for rugmel, blev det erstattet med grahamsmel, men du kan også nemt anvende rugmel.






2 brød

20 g hørfrø
20 solsikkekerner
40 g skårne rugkerner
15 g salt
3/4 dl vand

600 g vand
450 g hvedemel
200 grahamsmel eller rugmel
10 g gær
evt havre eller rugflager

Sæt kernerne og salt i blød i 3/4 dl vand i et døgn ved stuetemperatur.

Smulder gæren ud i melblandingen samt vand og ælt dejen blank og elastisk. Ælt forsigtig kerne i dejen, inden du kommer dejen i en oliesmurt form. Sæt dejen i køleskabet i mindst 24 timer.

Vend dejen ud på et meldækket bord og drys evt med lidt havre eller rugflager. Del dejen i to stykker og kom dem i en hævekurv. Hæves i ca 2 timer til de har dobbelt størrelse.

Når du forsigtig har vendt dejen på bagepladen kan du lavet et rids i den - det giver utrolig flot look når brødet er blevet bagt.

Bages ved 250 grader i 20-25 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)