onsdag den 28. januar 2015

Fuldkorns ølandspiroger med gulerødder og hytteost


I de varianter af piroger jeg hidtil er stødt på synes jeg der indgår for meget fedtstof i dejen. Derfor valgte jeg at lave disse helt uden fedt stof og samtidig tilsætte fuldkornsmel. Resultatet er et rigtig lækker resultat som jeg ofte anvender til madpakke. Så kan du enten tage en (rest) grøntsager, salat eller bare nogle skrællet gulerødder som tilbehør.


ca 10 stk
400 g fint ølandshvede
200 g fuldkorns ølandshvede
400 g vand
10 g gær
10 g salt
1 æg til pensling

Forslag til fyld:
1 stort hakket løg
2 fed hvidløg (hakket eller presset)
1/2 spsk olivenolive
1 1/2 tsk spidskommen
1 tsk karry
salt og peber
200 g hytteost
300 g groftrevet gulerødder
100 g broccoli i små stykker
200 g skinke i strimler

Smulder gæren ud i melet og ælt derefter vand og lidt efter salt i dejen. Stil dejen ved 10-12 grader i ca 12 timer.
Del dejen i  ca 10 stykker og træk hvert stykke så det bliver til et rundt stykke. Du kan også vælge at rulle det ud, men så vil jeg efterfølgende lade dejen hæve ca 30 minutter igen.

Svits begge typer løg, karry og spidskommen i olien på en pande. Tilsæt gulerødder, broccoli samt skinke og svits lidt inden du tager panden af komfuret og vender hytteosten, salt og peber i.

Fordel fyldet den ene halvdel af hver plade, så du får en tom halvcirkel. Luk siderne sammen og tryk med en gaffel hele vejen rundt. Sæt på pladerne og pensles med æg.

Bages ved 220 grader i ca 15 minutter. Jeg kommer dem i fryseren og tager dem op efterhånden som de skal bruges




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)