onsdag den 21. januar 2015

Sunde rodfrugt rösti

Disse rodfrugt rösti er både super nemme at lave, og så er de også meget sundere end købevarianterne. I denne variant undlader jeg osten, men hvis du gerne vil have det kan du bare tilsætte ca 75 g revet ost.


Samtidig er det en god måde både at få brugt forskellige rester af rodfrugter og en lækker måde at servere grøntsager på. Du kan bruge de forskellige rodfrugter du ønsker - og der behøver ikke være nogle kartofler i. Jeg bruge en blanding af pastinakker, gulerødder og rødbeder idet jeg skulle bruge noget af disse til pizzabøfferne som röstien skulle serveres til.



De friske krydderurter jeg anvendte var rosmarin (som stadig gror rigtig fint) og persille. Hvis jeg har frisk timian så bruger jeg ofte det i stedet for persille.

Til to personer
250 g revet rodfrugter
1/2 løg (kan nemt være rødløg)
2-4 fed hvidløg (afhængig af hvor meget du elsker hvidløg)
1/2 dl friske krydderurter
1 æg
1 spsk hvedemel
1 spsk groft hvedemel
salt og peber

Riv rodfrugterne groft og pres alt den væske ud af dem som du kan. Snit løg groft, og hvidløg samt krydderurterne fint. Bland derefter alle ingredienserne sammen i en skål

Form det til to store eller fire mindre rösti og bag dem ved 225 grader i ca 25 minutter til de bliver flotte gyldne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)