onsdag den 18. februar 2015

Grønkåls"tærte"


Denne tærte blev lavet i starten af januar hvor jeg havde en stor portion grønkål til overs fra julen, men du kan stadig finde grønkål i butikkerne endnu. Resultatet en tærte (til trods for den store mængde grønkål) som både smager og mætter godt. Samtidig er den lavet uden den klassiske tærtebund med tilsat (fuldkorns)mel i selve fyldet.
en tærteform (26 cm)
300 g grønkål
250 g hytteost
200 g mælk
125 g skinke strimler eller andet (jeg anvendte en rest af oksesteg)
70 g hvedemel
60 g fuldkornsmel
7 æg
1-6 fed hvidløg (afhængig af hvor vild du er med hvidløg)
1 løg
2 tsk olie + til at smøre formen
1 tsk bagepulver
salt, peber og karry

Kog først grønkålet i et par minutter og pres derefter alt væsken ud, og hak grønkålet groft.


I en skål pisker du æg, mælk, hytteost, begge slags mel, bagepulver og krydderierne sammen. Tilsæt derefter løg, hvidløg og kød - alt sammen hakket groft.

Kom til sidst grønkål i og hæld massen i en smurt form. Bages ved 200 grader almindelig varme i 30 minutter og derefter 10 minutter ved varmluft (så synes jeg at den får en flot farve)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)