fredag den 13. februar 2015

Kokoscookies - helt uden mel, så de er glutenfri


Kombinationen af to bøtter pasturiserede æggehvider, rest hvid chokolade og en pose med kokosflager, gjorde at jeg kastede mig ud i et eksperiment med at lave cookies uden mel. Den oprindelig opskrift stammer fra Emmerys men jeg har ændret lidt i mængderne for at få det til at passe med min mængde af æggehvider.

Resultatet var nogle rigtig lækre cookies med en dyb chokoladesmag og samtidig en god sejhed (eller hvordan man nu skal formulere det) pga kokosflagerne.


Jeg lavede 11 cookies ud af portionen, men jeg syntes de var lidt store i det. Så næste gang laver jeg dem lidt mindre. For det er en cookie som du kun spiser en enkelt af pga det høje indhold af chokolade som gør at den mætter utrolig meget

10-15 cookies
180 g flormelis
180 g groft hakket mørk chokolade
120 g ristede kokosflager (eller kokosflager som du rister i oven ved 180 grader i ca 15 minutter - rør i dem undervejes)
100 g æggehvider - skal have stuetemperatur
40 g hvid chokolade






Pisk flormelis og æggehviderne godt stive. Smelt imens det hvide og 60 g mørke chokolade sammen  over vandbad eller i mikroovnen. Vend det smeltet chokolade i æggemassen. Vend derefter forsigtigt ristede kokosflager og resten af den mørke hakket chokolade i massen.

Sæt derefter dejen ud på en bageplade med en stor ske. Portionen passede lige til at kunne være på en plade, selvom jeg var lidt bange for at det flød for meget ud undervejes.

Bages ved 160 g varmluft i 12-15 minutter.

2 kommentarer:

  1. Hej - dét er en virkelig lækker opskrift <3 ! Hvordan lød den originale opskrift?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er udgivet en bog med opskrifter fra Emmery, jeg mener det er der jeg har opskriften fra. Så derfor kan jeg ikke offentliggøre den - du må selv købe/låne bogen :-)

      Men som jeg husker det er min opskrift kun 2/3 af den oprindelige (pga jeg ikke havde nok æggehvider), og jeg ændre forholdet i forholdet mellem mørk og hvid chokolade, så der kom mere af den hvide chokolade og dermed mindre mørk chokolade.

      Slet

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)