torsdag den 19. februar 2015

Rugbrød med kerner kogt i øl

En af de ting hvor jeg meget sjældent afprøver nye opskrifter er mit rugbrød. Det bliver næsten altid bagt efter den sædvanlige opskrift. For jeg ved den giver et lækkert rugbrød som smager godt og hvor det færdige resultat ikke smuldre.



Men da jeg lavede mit eget maltsirup, kom jeg til at tænke på om man ikke i stedet kunne koge kernerne øl i stedet for at tilsætte sirup. Det færdige resultat blev et lækkert rugbrød, så det er ikke sidste gang det bliver lavet på denne måde

Jeg tog derfor udgangspunkt i min normale opskrift til et rugbrød, men da jeg ikke havde meget sigtet speltmel, blev mængden suppleret op med ekstra hvedemel.


1 rugbrød - 3,3 liter form
200 g rugkerner
150 g solsikkekerner
100 g sesamfrø/hørfrø
1 dåse øl (gerne mørk)
250 g vand
10 g salt

325 g vand
200 g rugmel
260 g hvedemel
100 g fuldkorns speltmel
40 g sigtet speltmel
10 g gær


Kog kerne møre i en gryde i 10-15 minutter og lad derefter kerne stå i gryden eller en skål imens de køler af. Derved suger de alt væsken til sig. Hvis der er overskydende væske når de er blevet kolde, skal den sigtes fra.

Smulder gæret ud i melblandingen, ælt derefter de kogte kerne og vand i dejen. Jeg ælter normalt mit rugbrød i et par minutter inden det kommes i den form, det skal bages i.

Stilles på køl i 8-24 timer hvorefter det skal stå ved køkkentemperatur i et par timer (så du kan mærke at formen ikke længere er kold). Det har jeg konstateret giver det bedste resultat.

Bages ved 180 grader i 75 minutter hvorefter jeg tager det ud af formen og giver det 10 minutter igen. Så slukker jeg ovnen og lader det stå ved eftervarme i ca 10 minutter til. Derefter pakker jeg det gerne ind i et rent viskestykke til næste dag hvor du kan skære af brødet. Derved har du en lækker sprød skorpe.

Hvis du gerne vil bage en blød skorpe, skal du komme brødet i formen når du tager det ud af ovnene og pakker det ind i viskestykket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)