onsdag den 11. februar 2015

Tysk chokoladekage

Hvorfor denne chokoladeladekage kaldes tysk ved jeg faktisk ikke. Men jeg ved at det er en af de bedste chokoladekager jeg har smagt meget længe. Den er lækker blød/svampet uden at være tung. Det tror jeg helt sikkert skyldes at der både smeltet chokolade og kærnemælk i dejen. Jeg valgte at bage det i en form der var ca 30*40 cm, hvorved kagen bliver lidt højere end hvis du bagte den i en almindelig bradepande. Det synes jeg klart er en fordel.




Lige da kagen kom ud, kom jeg noget revet hvid chokolade på. Det gav et flot farvespil og jeg synes det var et rigtig godt alternativ til den klassiske glasur.

Lille bradepande:
425 g sukker
375 g mel
225 g smør
150 g mørk chokolade
5 æg
kornene fra en vaniljestang
1 spsk bagepulver
2,5 dl kærnemælk
evt 50 g revet hvid chokolade til at pynte med

Smør en bageform og smelt chokolade (lad den evt køle af efterfølgende, skal være ca 35 grader varm).

Kom vaniljekorn, sukker og smør i en skål for sig og pisk det til smørret er cremet. Tilsæt æggeblommerne et af gangen og rør godt efter hver blomme. Pisk dernæst dejen imens du hælder den smeltet chokolade i. Vend derefter forsigtig skiftevis mel samt bagepulver blandet sammen og kærnemælk i dejen. Pisk æggehviderne stive i en anden skål og vend derefter forsigtig hviderne i dejen.

Hæld dejen i formen og bage den ved 175 grader i 35-45 minutter.

Kagen kan nemt holde nogle dage pga den er lækker svampet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)