søndag den 22. marts 2015

Boghvedeboller - glutenfri


Det er sikkert mange som har en rest boghvedemel efter bagning af blinis til nytårsaften. Men hvad kan man anvende resten af melet til. En portion små pandekager er oplagt, men jeg havde lyst til at prøve at bage boller på boghvedemel. Samtidig valgte jeg at prøve at lave dem glutenfri og derved ikke tilsætte hvedemel.

Resultatet var virkelig en positiv overraskelse. Det var nogle lækre boller som mætter rigtig godt pga boghvedemelet og havegryn. Så jeg tror ikke det er sidste gang at en rest boghvedemel bliver anvendt til disse boller. De smagte nemlig også rigtig gode dage efter, hvor de lige fik en tur på brødristeren.



ca 8 boller
350 g vand
100 g boghvedemel
100 g havregryn
50 g majsmel
50 g kerner (fx sesamfrø, solsikke- og græskarkerner)
10 g husk
10 g gær
5 g salt


Kom majmel og boghvedemel i en skål og smulder gæren ud i det. Tilsæt derefter resten af ingredienserne (undtaget salt) og ælt dejen sammen. Kom derefter salten i og ælt et par minutter til.
Sæt dejen på køl i 8-12 timer, hvorefter du former bollerne og lad dem hvile på køkkenbordet imens ovnen varmer op.

Jeg var meget i tvivl om hvor høj temperatur disse boller kunne bages ved. Men jeg valgte at bage dem ved 230 grader i ca 15 minutter og det gav et godt resultat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)