mandag den 9. marts 2015

Speltbrød ved med havregryn og rugmel

Denne opskrift har jeg fundet på Skærtofts hjemmeside - hvor du kan få masser af inspiration til bagning af brød. Jeg valgte at reducere mængden, så der kun blev til et brød. Det var et lækkert brød, men speltmel giver en meget slap gluten. Derved er det ikke et brød med store luftlommer. Men det er samtidig på ingen måde et tungt brød. Men jeg må nok indrømme at jeg personligt foretrækker et brød som er mere luftigt og har en mere sej krumme.

Men det var dog ikke dårligt at spise smålune skiver af brødet  med en portion hvidløgsmør :-)




1 brød
350 g vand
350 g fintsigtet speltmel
50 g fuldkorns speltmel
50 g havregryn
50 g rugmel
10 g salt
7 g gær


Smulder gæren ud melblandingen, kom vandet i og ælt dejen sammen i nogle minutter inden du tilsætter salten. Du skal tilsætte vand til at dejen bliver fast og blank.

Stilles på køl i 8-12 timer hvorefter du former dejen til en pølse og kommer den i hævekurven. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse inden du bager den.

Bages i ovnen (gerne på bagesten) ved 275 g i 10 minutter og derefter 230 grader i 20-25 minutter. Skal lyde rigtig hult inden den er bagt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)