onsdag den 22. april 2015

Koldthævet hveder på fordej/biga - en opskrift inspireret af Claus Meyers

Nu nærmer vi os snart store bededag og dermed traditionen om at spise hveder. I år valgte jeg at tage udgangspunkt Claus Meyers opskrift på hveder, som jeg dog tilsatte fuldkornsmel og lod langtidshæve. Samtidig reducerede jeg mængden af kardemomme. For nok elsker jeg kardemomme (som er vigtigt i hveder), men jeg synes at den mængde der var i opskriften var for voldsomt.




Resultatet blev nogle rigtig lækre hveder som på samme tid er luftige og mætter godt. Mine blev ikke bagt sammen, for jeg må nok indrømme at det er ting jeg ikke kan lide ved købeversionen. Men det er fordelen ved selv at bage dem, så kan du få dem lige som du vil have.

Selv om disse hveder er lavet med en fordej, og derefter skal koldt hæve et stykke tid, så er det en dej som tager tid at lave. For den passer jo sig selv når den hæver.

ca 9 stk
Fordej:
100 g hvedemel
50 g vand
10 g gær

400 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
150 g vand
100 g mælk
30 g rørsukker
30 g smør
5 g stødt kardemomme
8 g salt
1 æg

Smulder gæren ud i melet og rør det sammen med vandet. Kommes i en skål og stilles i køleskabet i mindst 24 timer.

Rør vand, mælk og æg sammen. Ælt derefter hvedemel, sukker, kardemomme i dejen. Tilsæt derefter biga og ælt igen. Kom derefter smørret i og ælt igen inden du tilsætter salt og ælter for sidste gang.

Du kan nu enten lade dejen hæve et lunt sted en times tid. Eller laden den stå på køkkenbordet i 30 minutter inden du stiller den i køleskabet i 8-24 timer, hvorefter du stille den ved stuetemperatur i 2 timer (eller til du kan mærke at dejen har stuetemperatur). Idet der er æg i dejen vil jeg ikke turde lade den hæve ved 10-12 grader som jeg normalt gør med mange boller.

Derefter du skærer 9 boller ud af dejen og kommer dem på en bradepande (form dem forsigtig runde, uden at de miste for meget luft).
Efterhæve til dobbelt størrelse (ca 1 time)

Bages ved 200 grader i ca 14 minutter


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)