onsdag den 6. maj 2015

Grove boller med nesquik



Da jeg skulle bage en ny portion morgenboller, havde jeg lyst til at lave et lille tvist. Mange kender de klassiske boller med stykker af chokolade i. Men kan man ikke lave nogle med henholdsvis kakaopulver og nesquik?


Det kan du godt, og den har også smagen af kakao/nesquick. Men indrømmet så er der ikke noget som slår chokoladestykker i en bolle.


Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på burgerboller med bid i, idet denne opskrift også nemt kan bruges til almindelige boller.

Men da jeg havde æltet dejen sammen, vejede jeg ca 150 g færdig dej af og kom i en anden skål.

I denne skål æltede jeg 1 spiseskefulde nesquik i dejen. Derefter delte jeg  portionen i to og kom dem i nogle smurte muffinsforme.  Formene blev stillet på køl i 12 timer (de kan nemt stå i op til 24 timer), og derefter ved stuetemperatur en time inden de blev bagt ved 230 grader i ca 18 minutter.

Normalt bager jeg mine boller ved 250 grader, men pga disse blev bagt i muffinsforme turde jeg ikke skrue temperaturen højere op.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)