fredag den 1. maj 2015

Gulerodsvafler - evt til bruschetta eller salat



Mit vaffeljern kan godt stå gemt væk i skabet i længere tid, for det er ikke så tit jeg får det brugt. Lidt synd for jeg kan faktisk godt lide vafler. I tirsdag havde jeg lyst til et let brød som kunne anvendes som tilbehør til salat. Samt kunne kommes en god portion af tomat og hvidløg oven på - lidt a la bruschetta. Men jeg havde ikke tiden til at lave dejen hæve. Derfor kom jeg til at tænke på vafler.


Jeg tog udgangspunkt i min opskrift til mexikanske vafler og tilsatte revet gulerødder og lavede et par andre små justeringer.

Resultatet blev nogle rigtig lækre vafler, der på ingen måde var søde som de traditionelle er. Samtidig var gulerødderne rigtig godt skjult. De var lækre som tilbehør til salat og kunne også godt bruges som "nødbrød" til bruschetta. Men de bliver hurtigt noget bløde i det, så jeg vil klart foretrække rigtig brød til bruschetta hvis det er muligt.
Du kan også "bare" komme hvidløgssmør på vaflerne

ca 5 vafler
150 g fint revet gulerødder
150 g mælk
75 g hvedemel
50 g fuldkornshvedemel
25 g smeltet smør
2 æg
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt

Pisk alle ingredienser (pånær gulerødder) sammen, kom derefter revet gulerødder i og lad dejen stå i ca 30 minutter inden du bager det i dit vaffeljern.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)