fredag den 8. maj 2015

Smuldre-havregrynsnitter/kage med solbær

Det er mest brød jeg laver eksperimenter med, men ind imellem gør jeg det også med kager. Denne kage blev rørt sammen på under 5 minutter helt impulsivt en torsdag aften hvor jeg syntes vi skulle have lidt lækkert.




Det er kage som på mange måder mindre om en smuldre kage. Den skal helst spises samme dag, og så er det en meget "skør" kage. For smuldre dejen hænger ikke vildt godt sammen. Men ved at solbærmarmeladen kommer inden imellem, er det med til at give struktur til kagen. Men når det er sagt, så er det en super lækker kage som kan nydes med god samvittighed pga indholdet af havregryn og vitaminerne i det hjemmelavet solbærmarmelade.

Har du ikke solbærmarmelade, kan du nemt anvende en anden variant.

Til ca 4 personer:
100 g havregryn
80 g smeltet smør
80 g farin
60 g hvid hvedemel

200 g solbærmarmelade
evt 2 tsk maizena (hvis din marmelade er meget tynd)

Bland alle ingredienserne til bunden sammen. Tryk halvdelen ud i en form på ca 20*15 og bages ved 175 grader i ca 12 minutter

Fordel derefter solbærmarmelade og til sidst resten af dejen oven på den forbagte bund.

Bages ved 175 grader i ca 20 minutter til den er gylden. Serveres med softeice eller en omgang skyr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)