onsdag den 8. juli 2015

Rug-franskbrød


Det er sjældent jeg anvender rugmel i almindelig brød, det er mere til rugbrød. Men når jeg anvender hvedemel i rugbrød, hvorfor så ikke også i franskbrød. For at der godt måtte lidt fylde i brødet kom jeg også hvedekerne og fuldkornsmel i dejen. Nok kan jeg godt lide et franskbrød ind imellem, men det må gerne være mere fylde i det end købevarianterne.


Resultatet blev et lækkert brød, men jeg nå nok indrømme at jeg foretrækker boller eller rundstykker til morgenbrød. Der er nemlig mere lækker sprød skorpe på boller end på en skrive brød.

ca 2 liter form
300 g hvedemel
150 g fuldkornshvede
100 g rugmel
100 g knækkede hvedekerner
500 g vand
10 g gær
10 g salt
evt havregryn til at drysse med

Smulder gæren ud i melblandingen og ælt vandet og kerner i. Når dejen er æltet et par minutter tilsættes salten og der æltes videre. Kom dejen i formen og drys evt med havregryn og stil den derefter køligt i 12-24 timer. Lad derefter dejen stå ved stuetemperatur i et par timer.

Bages ved 200 grader i ca 30 minutter hvorefter brødet tages ud af formen og bages videre i ca 15 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)