fredag den 28. august 2015

Grove bygcookies/småkager

Disse bygsmåkager har i lang tid stået på min bageliste. Opskriften ved jeg ikke helt hvor den kommer fra, men mener det vist er en Claus Meyer.



I følge opskriften skulle mængden give ca 12 småkager, men jeg lavede i stedet 18, og må nok indrømme at det nærmere skulle kaldes for cookies.



Men smagen er der ikke noget galt med, de er måske lidt til den søde side når de er så store som cookies. Men bliver de i halv størrelse, så gør det ikke noget.

18 cookies eller ca 40 småkager
160 g bygflager
125 g tørrede blåbær/tranebær
125 g sukker
125 g hvedemel
125 g blødt smør
100 g brun farin
1 sammenpisket æg
1 spsk mælk
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt

Sigt mel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål.

Kom smør og begge slags sukker i en anden skål og rør det sammen. Tilsæt æg og mælk og pisk det sammen.

Rør melblandingen i æggemassen. Kom derefter bygflager og blåbær i og rør det hele sammen.

Sæt skefulde på en bageplade - god afstand

Bages 180 grader i 10-12 minutter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Stort som småt - alle kommentar er velkommen :-)